Administrativ koordinator

Dette job er opslået 2016-01-26

Kan du tænke på tværs af gamle vaner og fagligheder - og skabe nye veje? Er du klar på nye udfordringer, og har du lyst til at arbejde i en skoleverden fyldt med forandringer og nytænkning? Så er du måske Maribo Skoles nye administrative koordinator.

Maribo Skoles administrative koordinator har, efter en årerække i Maribo, fået nyt job inden for et andet felt i Lolland Kommune. Vi søger derfor en ny administrativ koordinator med virkning pr. 1. marts 2016 eller snarest derefter. Stillingen er på fuld tid og efter gældende overenskomst.

Maribo Skole

Maribo Skole er en distriktsskole bestående af 3 distriktsafdelinger med Centerafdelingen på Blæsenborg samt 2 SFO-afdelinger.

  • Blæsenborgafdelingen har elever fra 0. – 6. årgang fordelt på 2 – 3 spor.
  • Østofteafdelingen har elever fra 0. – 6. årgang med 1 spor.
  • Borgerskoleafdelingen er en ren overbygningsskole med elever fra 7. - 10. årgang fordelt på 3 spor.
  • Centerafdelingen har elever fra 0. – 9. årgang, og er fysisk placeret sammen med Blæsenborg afdelingen. Centret er et segregeret tilbud til elever med vidtgående specialundervisnings behov.
  • Specialklasserækken har elever fra 0.- 10. årgang, og er et tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Maribo Skole er således en spændende skole med mange udfordringer i form af forskellige skoletilbud, SFO´er og 920 dejlige elever samt et dygtigt og engageret personale.

Arbejdsområde

Den administrative koordinators rolle er på den ene side at sikre en høj kvalitet i skolens administration såvel internt som i forhold til Skolesektoren og de tværgående sektorer. På den anden side er det at være garant for den økonomiske styring af skolen, og det er af stor betydning, at du er bekendt med disse funktioner.
  • Specifikt har den administrative koordinator følgende ansvarsopgaver:
  • Budget, regnskab og løbende økonomistyring
  • Personaleadministration for skolens ansatte
  • Sekretariatsopgaver i forhold til skolebestyrelse, MED o. lign.
  • Sagsbehandlingsopgaver og sags styring
  • Administrative opgaver i forbindelse med eleverne, herunder bl.a. prøveafvikling etc.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være HK, AC eller anden uddannelse inden for det økonomiske og administrative område.

Som administrativ koordinator på Maribo Skole vil du blive medspiller på et hold bestående af 6 ledere. Det er et ledelsesteam, der arbejder på tværs af de 3 matrikler i Maribo, og inddrager hinandens kompetencer i forhold til at løfte skolen samlet i henhold til kommunens og skolens værdier.

Læs mere om stillingen i Job- og personprofilbeskrivelsen

Vi tilbyder:
  • Respekt, såvel personligt som fagligt
  • Arbejdsglæde i en uhøjtidelig omgangsform
  • Inspiration og engagement
  • Resultater i fælles målsætning
  • Åben og demokratisk ledelsesform
  • Visionær tanker om udvikling inden for det samlede administrationsområde
  • Humor
  • Gode og kompetente medarbejdere og kolleger med fokus på elevernes læring
  • Gode fysiske rammer - fyldt med digitale løsninger.
Vi forventer:
  • Åbenhed og humor
  • Vilje til at gå foran og skabe bevægelse
  • Vilje til at indgå i ledelsen
  • Udfordring i det faglige samarbejde
  • Evnen til at omsætte ord til handling
  • Vilje til at skabe entydig forståelse for et komplekst område.
  • Godt teoretisk udgangspunkt i form af uddannelse inden for økonomi kombineret med praksis- og ledererfaring.
  • Ordentlighed.
  • Gode kommunikative evner.
Ansættelsesprocedure

Ansøgningsfrist d. 19. februar 2016

Vi forventer at gennemfører 1. og 2. samtale henholdsvis d. 23. og d. 25. februar 2016.

Tiltrædelse d. 1. marts 2016 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger om stillingen og Maribo Skole fås ved henvendelse til skoleleder Henrik Andreasen tlf. 54677044 eller 20678251

Maribo Skoles hjemmeside: www.mariboskole.net

Ansøgning sendes online via linket nedenfor.

Del dette job med din omgangskreds - måske kan du skaffe en ven et job.


Læs videre her.